Ny ungdomstræner

Ny ungdomstræner

 

Det er jo ingen hemmelighed, at Fredensborg Roklub i mange år ikke havde et regelmæssigt ungdomsarbejde, ikke mindst fordi det har været svært at finde gode kræfter til at træne de unge. De seneste sæsoner har der heldigvis været nogle ildsjæle, der har fået samlet en rigtig god gruppe unge, der synes det er sjovt at ro, og som har mod på det meste. Derfor er det fantastisk, at det nu er lykkedes at finde en, som kan være med til at løfte de unge endnu mere. Vi byder hermed velkommen til:

Henrik Winther

1. Hvordan kom det i stand at skulle til at træne ungdommen i Fredensborg?

Min aftale med Fredensborg kom i stand gennem Ole Bastholm, som jeg kender fra Helsingør Roklub. Vi mødtes tilfældigt en dag i Espergærde Centret, hvor vi snakkede om - nå ja - roning. Ole fortalte at hans søn var startet i Fredensborg og at man stod og manglede en ungdomstræner, da den nuværende skulle ind som soldat. Vi var enige om, at det vær svært at binde sig til en sådan opgave, da arbejdet for os begge krævede en del. Løsningen kunne så være, at flere i trænere tog enkelte aftener på skift. Det var en aftale som passede mig fint. Herefter blev jeg ringet op af Bettina og vi havde et par møder, hvor vi aftalte det praktiske.

2. Kan du fortælle os lidt om din baggrund og dit virke i rosporten?

Jeg startede selv med at ro i 1978 i Helsingør Roklub. Jeg forsøgte mig en kort overgang som kaproer, men var ikke særligt god. Efter nogle år blev jeg spurgt, om jeg kunne være træner for de nye kaproere i klubben. Jeg gennemgik adskillige trænerkurser i DIF og DFfR, hvorefter det kulminerede med, at en af roerne blev dansk mester i single sculler i 1986 og 1988. Desuden var der deltagelse ved U-23 VM i både 1986 og 1987.

I 1991 bragte mit job mig til Belgien, hvor jeg hurtigt kom i kantakt med roklubben i Hazewinkel, og startede som træner her. Efter 3 år var det blevet til adskillige belgiske mesterskaber og deltagelse i mange internationale regattaer. Jeg havde en overgang også fungeret som hjælpetræner for en 2- som blev nummer 5 ved OL i 1992. Da jeg kom hjem fra Belgien, var jeg i et par år ansat som træner ved Team Danmark, som på det tidspunkt havde et talentcenter i Maribo.

Udover min interesse for kaproning har jeg selv roet motionsroning og deltaget på langture. I de sidste 15 år har jeg fungeret som lærer på DFfR's træneruddannelse.

3.Hvad bliver din rolle som træner, hvad har du af ideer og principper - hvad kan de unge forvente?

Min rolle som træner bliver at sprede glæden ved træning til vores unge roere. Jeg tror meget på at oplevelsen af fremgang i træningen som motivator. Derfor kan vores ungdomsroere forvente, at jeg vil udfordre dem i deres opfattelse af egne evner, således at de kommer på kanten af, hvad de kan klare, da det er her muligheden for udvikling ligger. Det er tydeligt at Rasmus har gjort et stort arbejde, hvilket har lettet opgaven rigtigt meget.

4. Hvad brænder du allermest for i roningen?

Jeg brænder for oplevelsen af sammenhængen mellem god fysisk form og god teknik i rotaget. Den dag hvor man er i stand til at sige til sig selv: "Jeg er bare rigtigt god til det her", så er man nået langt. Når det er sagt så er det også vigtigt at huske, at træning skal være sjovt - ellers er det ikke noget man gider i det lange løb.

5. Kommer vi også til at se dig på vandet – udover i motorbåden?

Jeg har sjældent tid til meget mere end det, som jeg har bundet mig til allerede, hvorfor "risikoen" for at se mig i en robåd ikke er stor.

 

Alle interviews kan findes samlet under Artikler.